Hvem er vi?

Familienetværket er et tilbud til omstændighedsramte familier, hvor fx arbejdsløshed, sygdom, dødsfald eller skilsmisse har gjort kraftigt indhug i de voksnes personlige ressourcer. Der kan være mange årsager til, at overskuddet forsvinder.

Familienetværket er et pusterum midt i hverdagens mange krav og en mulighed for at være sammen med andre mennesker i lignende situationer. Ofte knyttes der bånd, der også trækkes i gennem hele ugen, ikke kun til de faste arrangementer. Det er med til at bryde isolation. Selv om det kan være svært at forstå og løse andres problemer, hjælper det ofte på livsmodet at snakke om dem med nogen, der forstår.